“Mere end det, går vi med glædeligt i møde med vore lidelser, med den viden at lidelser danner udholdenhed, og udholdenhed danner karakter, og karakter danner håb, og håb kan os aldrig svigte, fordi Guds kærlighed er blevet hældt ind i vore hjerter gennem Helligånden, som er os givet.”
– Paulus
I dette modul var der først og fremmest fokus på besvarelsen af spørgsmålene til Markusevangeliet, som var lektie til dagens modul. Den første besvarelse kan ses på bloggen ved det forrige modul. Startende fra spørgsmål 2, lyder spørgsmålene og klassens generelle svar på disse således:
Besvarelse af spørgsmål til Markus-evangeliet:
- På hvilket tidspunkt i Jesus’ liv møder læseren første gang Jesus i dette evangelium? Prøv at sammenligne med ét af de andre evangelier: Hvornår møder læseren ham fx første gang i Lukasevangeliet?
Markus-evangeliet: Jesu dåb og fristelse, kap. 1 vers 9.
Lukas-evangeliet: Jesu fødsel, kap. 2 vers 1.
- I kapitel 2 har Jesus en række sammenstød med farisæerne (de jødiske folk) og de skriftklogte. Hvori består konflikten i de to stridssamtaler; ”Aksplukningen på en sabbat” og ”Helbredelsen på en sabbat”?
Den første konflikt omhandler Farisæerne som spørger Jesus hvorfor hans disciple arbejdede (aksplukelse) på sabbatten; hviledagen. Jesus svarer at ”Sabbaten er blevet til for mennesket[…]” og ikke omvendt.
I den anden stridssamtale er der en mand med en vissen hånd, som trænger til helbredelse.
På trods af at det er sabbat-dag, heler Jesus den gamle mand.
Hans svar igen er (tolket) at sabbatten ikke skal ses på som værende en byrde for mennesket, men en hjælp og noget godt.
- Giv en sammenfattende karakteristik af Jesus som han skildres i disse første kapitler af
Markusevangeliet: Hvad gør han? Hvem er han sammen med? og hvordan beskrives han? Underbyg besvarelsen med eksempler fra teksten.
Jesus bliver fremstillet som en karismatisk person. Han holder sig sammen med fattige mennesker, og generelt mennesker som ikke bliver accepteret af samfundet.
Yderligere er han rettende på den ortodokse jødedom, hvor han mener, at jøderne ikke følger Loven korrekt. Den måde jøderne følger Loven på er en meget streng måde, altså at alt skal være som det står i Loven uden undtagelse; følg det til punkt og prikke. På den anden side har Jesus en mere afslappet holdning til Loven. En måde at udtrykke hans synspunkt til Loven på er: det bedre slår det gode. Det vil sige at hvis der for eksempel er en gerning som er bedre end en god gerning, så udfører man da naturligvis den bedre gerning.
Grundlæggelsen af den Den Kristne Kirke; Fra Jesusbevægelse til Verdensreligion:
Efter besvarelsen af spørgsmålene, blev fokusset skiftet over til selve grundlæggelsen af den kristne kirke.
- Set fra et “udefra” synspunkt startede religionen Kristendommen efter Jesu død. Dog skal det nævnes at Jesus formentlig ikke havde nogle planer om at frembringe den nye religion Kristendommen. Derimod var hans egentlige formål at fortælle hvordan jødernes Lov skulle anvendes i praktik.
- Efter Jesu død, samledes disciplene med troen på at Jesus er opstanden.
- Denne tro opstår gennem begivenheden som stadig fejres i dag: Pinsen. I denne mytiske begivenhed sker det, at Helligånden ankommer til disciplene som bor blandt mennesker der taler mange forskellige sprog. Helligånden kommer med ild og vind, og derved kan disciplene så tale alle verdens sprog; dette kaldes Jesusbevægelsen. Lige her fungerer bevægelsen som en videreudvikling af Jødedommen og ikke som en selvstændig tro.
- Ca. år 50 e.Kr. begynder folk at tro på at Jesus er genopstået. Hermed begynder så fejden mellem hedninge-kristne og jøderne.
- Jøderne mente her at de strenge regler skulle overholdes. Det mener de kristne dog ikke. Hermed opstår den selvstændige religion, Kristendommen.
- Senere hen er det delvis Paulus’ skyld at den hedenske-kristne religion bliver en verdensreligion eftersom han har været en stor del i udbredelsen af religionen.
- Den romerske kejser Konstantin døber sig kristen i ca. 300 e.Kr. Det er formentlig samtidig med denne begivenhed at Kristendommen bliver en større religion.
Fortolkning af kristelige begivenheds-malerier:
Som afslutning på modulet arbejdedes der med fortolkning af særligt udvalgte malerier som har fokus på den diversestiske skildring af Jesus Kristus.
I dette indlæg tages kun tolkningen af det første maleri med. Tolkningen samt maleriet ses nedenfor:
Jesus spiser sit sidste måltid sammen med sine disciple inden han skal korsfæstes.
Jesus og hans diciple er afbildet som værende draqueens og transvestitter.
Selv har Jesus en lang kjole på samt stilletter.
Maleriet symboliserer sandsynligvis det, at Jesus bliver karakteriseret som værende en ikke-dømmende skikkelse. Det blev tidligere anset som upassende hvis Jesus blev afbildet sammen med de fattige, hvilket hans disciple rent faktisk var.
6 begreber som karakteriserer individets vilkår i det senmoderne samfund.
– (Globalt) Fra ca. 1970 bliver der talt om et globalt samfund, hvor informationer mellem landene er hurtigere fremme, og hvor kommunikationen mellem de forskellige lande er ubesværet. Det der er det vigtige ord her er viden, gennem internettet er det lykkedes os at få nogle informationer på få sekunder, hvor man førhen har været tvunget til at skulle læse avisen, eller gå på biblioteket. Internettet har dog også gjort os opmærksomme på at, vi ikke ved alt, da vi ikke er i stand til at kunne læse og se alt der er på internettet. Den viden vi opnår er den viden, vi selv vælger at søge efter, altså en selektiv udvælgelse.
– Lars Qvortrup bruger betegnelsen (Polycentrisk og komplekst) om dette samfund. Der er ikke et verdensbillede, der er til gengæld en masse forskellige. Dette syn på verdensbilledet kommer an på hvor i verden man befinder sig.
– Anthony Giddens (adskillelse af tid og rum). Vi har mulighed for at fortælle hvad som helst til hvem som helst, fra hvor som helst, ved brug af mobiltelefonen, internettet, computere osv. Vi har ikke længere behov for at stå ansigt til ansigt med den person vi snakker med, da telefonen og internettet gør os i stand til at kommunikere med folk på den anden side af jorden. Vi har brudt op med arbejdsliv og familie/fritidsliv og gjort det til et og samme, da vi nu også kan arbejde hjemmefra. Vi er også blevet i stand til at få diverse fødevarer importeret fra andre lande til f.eks. Danmark kommer der jordbær i marts måned, hvor der normalt ikke kunne findes jordbær.
– Anthony Giddens (Udlejring af sociale relationer). Her mener han at f.eks. børnepasning eller ældrepleje ikke længere er forældrenes eller børnenes job, men at der er kommet institutioner hvor disse kan klares. Opdragelse af børn bliver f.eks. klaret af pædagoger i stedet for forældrene selv. Familiefællesskabet og dagligdagen bliver lettere når der ikke er alle disse pligter, der skal klares.
– Anthony Giddens (Refleksiviteten). Vi er blevet mere bevidste om hvor mange valg vi har og tager. Der er ikke længere et pensum som eleverne skal igennem. Eleverne skal kunne stille spørgsmål til tekster og kunne reflektere over etiske spørgsmål.
– (Det situide menneske). Det er et menneske der ikke tror på identitet. Det er en som lever i nuet, og træffer beslutninger på baggrund af hvad der er bedst lige nu og her. Denne person tænker oftest på hvordan man kan få mest ud af livet, og hvordan man kan leve livet fuldt ud. Religionsforståelsen for disse mennesker: Man kan selv vælge Gud til og fra, som det lige passer i den situation, personen står i. Dette betyder at personen, kan gå i en tid og tro på Gud, og noget tid efter skifte mening og undlade troen på Gud. Et problem med dette kunne være at mennesket ikke har nogen dogmer eller faste organisatoriske rammer.
– Alt i alt betyder det moderne samfund en øget inspiration, forstået på den måde at der lægges mindre vægt på dogmer. Der er sket en individualisering frem for en sekularisering, da man, stadig tror på Gud og Gud er stadig en del af Danmark, men man dyrker det mere alene/selv og når man har lyst, tid og brug for det.
Vi startede timen med at afslutte fremlæggelserne om forskellene og lighederne mellem de tre religioner vi har beskæftiget os med (kristendom, islam og buddhisme).
Hoved spørgsmål for de næste par moduler:
– Hvilken funktion kan religion have i dag?
– Hvordan kan religion give mening i dag?
– Hvorfor giver religion ikke mening i dag?
Ifølge Athony Giddens:
| Det traditionelle samfund 1500-tallet.Religionen var vigtig.- Dogmatik | Det moderne 1800-tallet.Religion bliver mindre værd.- Kritik og ateisme | Det senmoderne samfund 1970’erne.Religionen stiger igen, men det er en anderledes form for religion.- Synkretisme (Man blander sin egen religion) | |
| Samf: | – Landbrugssamfund- Statisk- Hierarkisk (feudalt) | – Industrisamfund- Urbanisering- Rationalitet i centrum
– Naturvidenskabelige gennembrug (Darwins udviklings teori) – Individet kommer i højere grad i centrum (individet får større betydning) |
– Øget refleksivitet (ingen er født ind i et erhverv, man har mange flere muligheder.)- Tvivl- Diskussion
– Situiden (Man vælger hvad der er mest brugbart i det øjeblik). – Adskillelse af tid og rum (Førhen havde afstanden en betydning, men det har den ikke længere da vi har internet og telefon.) – Ingen ruteplan – Ekspert system – Polycentrisk – Udlejring af Social relationer (børnepasning bliver mere populært, hvor man førhen ville spørge inde i familien.) – Globalisering |
| Religion: | – Dogmatisk- Teocentrisk verdensbillede | – Religioner + religiøse institutioner kritiseres og betvivles -> Dette medfører sekulariseringen. | – Religion bliver individuel- Følelser (ikke dogmatisk)- Situiden (Vi vælger selv hvilke dogmer og hvilken etik vi vil leve efter). |
U-samtidighed: For eksempel i det moderne samfund: fundamentalisme, traditionelle familier.
U-samtidighed: For eksempel i det traditionellem samfund: Ateisme.
I slutningen lavede vi en brainstorm med:
Religion kan (funktion):
– Virker trøstende
– En hjælp
– Tryghed i kaos
– Skabe en mening med tilværelsen (livet mening)
– Skabe tryghed
– Udnyttes
– Ændre folk
– Kan hele og ødelægge
– Skabe meget konflikt
Religion er (indhold):
– Er på mange måder overflødigt – fordi naturvidenskaben har taget over som forklaring på verdensopfattelse.
– Ikke så udbredt
– Er opium for folket (Marx) – en form for falskt håb.
– Ofte roden til diverse konflikter
– ”yt” blandt unge
Under dyb meditation er det muligt at fjerne alle tanker fra tid, at se al fortid, nutid og fremtid på én gang, og så er alt godt, alt er perfekt, alt er Brahman (ét).
– Siddharta Guatama Buddha
I starten af modulet samlede vi op på, hvad vi lavede i de to moduler d. 20/03-14. Her var vi på tur til det Theravada-buddhistiske tempel i Stenløse:
- Vi fik en rundvisning af en munk og så hvordan de forskellige helligsteder så ud og hvilke særlige regler, der gjaldt i de forskellige rum.
- Munken præsenterede sig selv og fortalte om sin egen religiøse oplevelse samt sin religionsopfattelse.
- Han fortalte, hvordan han blev buddhist: som tidligere forretningsmand, syntes han at mangle selvindsigt, og det lod til at Theravada-buddhismen var svaret på problemet.
- Munken kom med et eksempel på, hvordan det er, at vi mennesker tilknytter ord til fænomener/begreber, der egentlige er relative. F.eks. er håret på hovedet en smukt, men hvis det falder ned i maden, bliver det pludseligt noget ulækkert.
- Munken snakkede i særdeleshed også om meditation, og hvordan det har påvirket ham positivt.
- Munken lod til at være i en rolig og meditativ tilstand, mens han snakkede om buddhismen.
- Buddhisterne i templet var meget åbne over for mennesker med anden religion.
I andet modul samme dag var vi tilbage på skolen, hvor vi gennemgik, hvordan et buddhistisk tempel (i Theravada-retningen) hovedsagligt ser ud, og hvilke egenskaber de enkelte profaner har.
– Efter dette referat skiftede vi emne og begyndte vi med at diskutere teksten Kropsbevidsthed (s. 137-38, Danske Verdensreligioner, Buddhisme)
Først karakteriserede vi teksten: Det er en indefra tekst, og en rituel beskrivelse, men der er også noget dogmatisk i første afsnit. Yderligere er det en nutidig tekst.
Herefter fik vi et overordnet resume af teksten:
Den handler om trin man skal følge, når man vil mediterer. Overordnet set indebar trinene:
Der skal være et helt specielt lavt tempo. Man skal være opmærksom på vejrtrækningen.
Det næste trin er opmærksomheden når du går.
Tredje trin meditationen flytter sig fra at man sidder og mediterer, til at man kan flytte sig og stadig mediterer i sin dagligdag.
– Vi gik dybere i teksten, og snakkede om hvordan selve meditationen i buddhismen kan perspektiveres som et rituel, til et andet rituel i andre religioner. Vi perspektiverede til de fem daglige bønner i Islam. Der var to store forskel mellem de to religioners ritualer:
Først og fremmest var der flere regler for bønnen i islam ift. meditationen i buddhismen. F.eks. skal man i bønnen specielt bede i retning af Kabbaen (i Mekka), hvorimod man i den buddhistiske meditation godt kan udfører dagligdagens arbejde samtidig med at man er i en meditativ tilstand.
– Emnet skiftedes til hvordan buddhismen er kommet til Danmark, og dette blev illustreret vha. en tidslinje:
Sidst i 1800-tallet: Danske filosoffer havde en interesse for buddhistiske filosofi, hvor de mente at den buddhistiske lære var meget virkelighedsnær.
1950′erne-70′erne: Hippie-bevægeselsen rejser til Tibet, og bliver interesseret i buddhismen. Det var i høj grad den tibetinske buddhisme, der bringes hjem til Danmark.
1990′erne: “alm. Mennesker” begynder at rejse til østen – generel interesse (også kendt som Orientalisme).
2000: behov for antistress, en meditation der kaldes mindfullness. I Danmark tager vi imod den orientalisk-præget version af buddhismen og ikke den “ægte, rene buddhisme”.
Til emnet om buddhismens ankomst til Danmark er to hovedpunkter særligt vigtige at fremhæve:
Der findes mange forskellige måder at være buddhist (der findes mange buddhistiske religioner).
Der er blevet ændret meget på buddhistiske religioner, efter buddhismens møde med Vesten i 1990′erne: kun de spirituelle og filosofiske aspekter overlever i religionen. Ved at følge værdier kan man stadig forblive en buddhist, tingene ses blot fra et andet buddhistisk perspektiv.
Herefter gennemgik vi essentialistiske og socialkonstruktivistisk udsagn om buddhismen, med udgangspunkt i artiklen om den “kontroversielle” buddhist, Christian Madsen.
– Vi stillede nogle spørgsmål “til” Christian Madsens buddhistiske liv. Vi var også kritisk stillet overfor journalisten, da det lod til at journalisten ikke vidste særlig meget om buddhismen, og derfor ikke kunne stille nogle dybdegående spørgsmål.
– Et eksempel på et af de spørgsmål vi stillede til Christian Madsen:
Hvordan praktiserer du din religion? Hvilke ritualer udfører du?
d. 30/03-14
Blog d. 23/5 – Rikke Bregninge 3.x
Dagsorden:
1. Nietzsche som religions kritiker
2. Dagens tekst i hold, opdelt mellem Trine og Allan
3. Perspektiv til satanisterne og ateisterne
Formål:
- At få baggrundsviden
- At kunne læse en svær tekst og forstå den
- Find ud af, ud fra analysen, hvad Herre- og slavemoral er, mfl. begreber
- Perspektiv til nutiden
De tænker nye tanker, da religion på dette tidspunkt næsten stadig er en selvfølgelighed. De er enige om at det er mennesker der har skabt religionen.
Feuerbach død i 1872 :
- Religion er en projektion
- Egne idealer man projekterer ud på verden.
- Antropologi! Fokus på mennesket.
Marx død i 1883:
- Religion er opium
- Religion og samfundsstrukturen betinger/nærer hinanden.
- Udefra/ind
- Fokus på samfundet
Nietzsche død i 1900:
- Gud er død
- Gud er en illusion i os selv.
- Religionen må vi gøre op med på det personlige plan.
- Indefra/ud
- Fokus på menneskets drifter/instinkt/biologi og natur
- Hvordan er mennesket i virkeligheden. Med religionens død som forudsætning
Pointe: Alle er ateister – de er alle indenunder religionskritikken, de kritisere religionen som fænomen
De kommenterer alle på hinanden, de radikalisere og forholder sig til hinandens påstande.
Herremoral og slavemoral (1886)
Friedrich Nietzsche
- Hold
Pointer – Nietzsche:
Hvad er moral?
Hvordan vil man opfører sig på. Det hænger sammen med etik. Hvad er rigtigt at gøre. Læren om godt og ondt.
Forskellen mellem godt og slet, og godt og ondt. to forskellige moraler. Nietzsche mener ikke man kan
Hvad er Herremoral?
Tager udgangspunkt i mennesket selv, skærper kravene. Er det godt for en selv, er det god moral og omvendt. Man udfører gode handlinger ”ud fra en trang som opstår af denne overflod af magt”. ”Hvad der er skadeligt for mig, er skadeligt i sig selv”
Hvad er Slavemoral?
Tager udgangspunkt i andre mennesker. At vi som gruppe skal udholde noget. At have medlidenhed og barmhjertighed er godt, men dette ser Nietzsche som en svaghed. Medlidenheden er en kristen moral! Det er en slavemoral at påtage sig den her kristne moral.
Overmenneske?
At have viljen til magt. Magten til at påtage sig herremoralen. Formulerer bevidst sine værdier.
Samlet hold:
Hvad er Herremoral?
+ Mennesket udfolder sig med udgangspunkt i det menneskelige, det menneskelige valg.
+ Ud fra overskud.
+ udgangspunkt i realiteter, denne verden
+ Her definerer man selv godt og ondt.
Hvad er Slavemoral?
÷ Mennesket udfolder sig med udgangspunkt i medlidenhed og kristen tradition/moral
÷ slavemoralen har magten. Kristendommen lænker menneskerne.
÷ tager udgangspunkt i illusioner om himlen og om Gud.
Satanisterne og ateisterne – kig efter spor af Nietzsche og begrund
”En af grundholdningerne i satanismen er, at vi kun har dette ene liv. Vi ser ikke nogen grund til at tro, at der skulle ske noget andet efter døden, end at vores biomasse bliver nedbrudt.
Satanister mener, at eftersom vi kun har det ene liv, vi lever lige nu, gælder det om at få mest muligt ud af det, mens man lever. Vi mener, at det netop er nogle menneskers tro på, at de får en belønning eller straf efter de er døde, der får dem til at afholde sig fra at leve livet fuldt ud.” – Feuerbach
Under dyb meditation er det muligt at fjerne alle tanker fra tid, at se al fortid, nutid og fremtid på én gang, og så er alt godt, alt er perfekt, alt er Brahman (ét).
– Siddharta Guatama Buddha
I starten af modulet samlede vi op på, hvad vi lavede i de to moduler d. 20/03-14. Her var vi på tur til det Theravada-buddhistiske tempel i Stenløse:
- Vi fik en rundvisning af en munk og så hvordan de forskellige helligsteder så ud og hvilke særlige regler, der gjaldt i de forskellige rum.
- Munken præsenterede sig selv og fortalte om sin egen religiøse oplevelse samt sin religionsopfattelse.
- Han fortalte, hvordan han blev buddhist: som tidligere forretningsmand, syntes han at mangle selvindsigt, og det lod til at Theravada-buddhismen var svaret på problemet.
- Munken kom med et eksempel på, hvordan det er, at vi mennesker tilknytter ord til fænomener/begreber, der egentlige er relative. F.eks. er håret på hovedet en smukt, men hvis det falder ned i maden, bliver det pludseligt noget ulækkert.
- Munken snakkede i særdeleshed også om meditation, og hvordan det har påvirket ham positivt.
- Munken lod til at være i en rolig og meditativ tilstand, mens han snakkede om buddhismen.
- Buddhisterne i templet var meget åbne over for mennesker med anden religion.
– I andet modul samme dag var vi tilbage på skolen, hvor vi gennemgik, hvordan et buddhistisk tempel (i Theravada-retningen) hovedsagligt ser ud, og hvilke egenskaber de enkelte profaner har. – Efter dette referat skiftede vi emne og begyndte vi med at diskutere teksten Kropsbevidsthed (s. 137-38, Danske Verdensreligioner, Buddhisme)
- Først karakteriserede vi teksten: Det er en indefra tekst, og en rituel beskrivelse, men der er også noget dogmatisk i første afsnit. Yderligere er det en nutidig tekst.
– Herefter fik vi et overordnet resume af teksten:
- Den handler om trin man skal følge, når man vil mediterer. Overordnet set indebar trinene:Der skal være et helt specielt lavt tempo. Man skal være opmærksom på vejrtrækningen.
- Det næste trin er opmærksomheden når du går.
- Tredje trin meditationen flytter sig fra at man sidder og mediterer, til at man kan flytte sig og stadig mediterer i sin dagligdag.
– Vi gik dybere i teksten, og snakkede om hvordan selve meditationen i buddhismen kan perspektiveres som et rituel, til et andet rituel i andre religioner. Vi perspektiverede til de fem daglige bønner i Islam. Der var to store forskel mellem de to religioners ritualer:
- Først og fremmest var der flere regler for bønnen i islam ift. meditationen i buddhismen. F.eks. skal man i bønnen specielt bede i retning af Kabbaen (i Mekka), hvorimod man i den buddhistiske meditation godt kan udfører dagligdagens arbejde samtidig med at man er i en meditativ tilstand.
– Emnet skiftedes til hvordan buddhismen er kommet til Danmark, og dette blev illustreret vha. en tidslinje:
- Sidst i 1800-tallet: Danske filosoffer havde en interesse for buddhistiske filosofi, hvor de mente at den buddhistiske lære var meget virkelighedsnær.
- 1950’erne-70’erne: Hippie-bevægeselsen rejser til Tibet, og bliver interesseret i buddhismen. Det var i høj grad den tibetinske buddhisme, der bringes hjem til Danmark.
- 1990’erne: “alm. Mennesker” begynder at rejse til østen – generel interesse (også kendt som Orientalisme).
- 2000: behov for antistress, en meditation der kaldes mindfullness. I Danmark tager vi imod den orientalisk-præget version af buddhismen og ikke den “ægte, rene buddhisme”.
– Til emnet om buddhismens ankomst til Danmark er to hovedpunkter særligt vigtige at fremhæve:
- Der findes mange forskellige måder at være buddhist (der findes mange buddhistiske religioner).
- Der er blevet ændret meget på buddhistiske religioner, efter buddhismens møde med Vesten i 1990’erne: kun de spirituelle og filosofiske aspekter overlever i religionen. Ved at følge værdier kan man stadig forblive en buddhist, tingene ses blot fra et andet buddhistisk perspektiv.
– Herefter gennemgik vi essentialistiske og socialkonstruktivistisk udsagn om buddhismen, med udgangspunkt i artiklen om den “kontroversielle” buddhist, Christian Madsen.
- Vi stillede nogle spørgsmål “til” Christian Madsens buddhistiske liv. Vi var også kritiske overfor journalisten, da det lod til at journalisten ikke vidste særlig meget om buddhismen og derfor ikke kunne stille nogle dybdegående spørgsmål.
- Et eksempel på et af de spørgsmål vi stillede til Christian Madsen: Hvordan praktiserer du din religion? Hvilke ritualer udfører du?
Mvh. BH, d. 30/03-14
Under dyb meditation er det muligt at fjerne alle tanker fra tid, at se al fortid, nutid og fremtid på én gang, og så er alt godt, alt er perfekt, alt er Brahman (ét).
– Siddharta Guatama Buddha
I starten af modulet samlede vi op på, hvad vi lavede i de to moduler d. 20/03-14. Her var vi på tur til det Theravada-buddhistiske tempel i Stenløse:
- Vi fik en rundvisning af en munk og så hvordan de forskellige helligsteder så ud og hvilke særlige regler, der gjaldt i de forskellige rum.
- Munken præsenterede sig selv og fortalte om sin egen religiøse oplevelse samt sin religionsopfattelse.
- Han fortalte, hvordan han blev buddhist: som tidligere forretningsmand, syntes han at mangle selvindsigt, og det lod til at Theravada-buddhismen var svaret på problemet.
- Munken kom med et eksempel på, hvordan det er, at vi mennesker tilknytter ord til fænomener/begreber, der egentlige er relative. F.eks. er håret på hovedet en smukt, men hvis det falder ned i maden, bliver det pludseligt noget ulækkert.
- Munken snakkede i særdeleshed også om meditation, og hvordan det har påvirket ham positivt.
- Munken lod til at være i en rolig og meditativ tilstand, mens han snakkede om buddhismen.
- Buddhisterne i templet var meget åbne over for mennesker med anden religion.
I andet modul samme dag var vi tilbage på skolen, hvor vi gennemgik, hvordan et buddhistisk tempel (i Theravada-retningen) hovedsagligt ser ud, og hvilke egenskaber de enkelte profaner har.
– Efter dette referat skiftede vi emne og begyndte vi med at diskutere teksten Kropsbevidsthed (s. 137-38, Danske Verdensreligioner, Buddhisme)
- Først karakteriserede vi teksten: Det er en indefra tekst, og en rituel beskrivelse, men der er også noget dogmatisk i første afsnit. Yderligere er det en nutidig tekst.
Herefter fik vi et overordnet resume af teksten:
- Den handler om trin man skal følge, når man vil mediterer. Overordnet set indebar trinene:
- Der skal være et helt specielt lavt tempo. Man skal være opmærksom på vejrtrækningen.
- Det næste trin er opmærksomheden når du går.
- Tredje trin meditationen flytter sig fra at man sidder og mediterer, til at man kan flytte sig og stadig mediterer i sin dagligdag.
– Vi gik dybere i teksten, og snakkede om hvordan selve meditationen i buddhismen kan perspektiveres som et rituel, til et andet rituel i andre religioner. Vi perspektiverede til de fem daglige bønner i Islam. Der var to store forskel mellem de to religioners ritualer:
- Først og fremmest var der flere regler for bønnen i islam ift. meditationen i buddhismen. F.eks. skal man i bønnen specielt bede i retning af Kabbaen (i Mekka), hvorimod man i den buddhistiske meditation godt kan udfører dagligdagens arbejde samtidig med at man er i en meditativ tilstand.
– Emnet skiftedes til hvordan buddhismen er kommet til Danmark, og dette blev illustreret vha. en tidslinje:
- Sidst i 1800-tallet: Danske filosoffer havde en interesse for buddhistiske filosofi, hvor de mente at den buddhistiske lære var meget virkelighedsnær.
- 1950’erne-70’erne: Hippie-bevægeselsen rejser til Tibet, og bliver interesseret i buddhismen. Det var i høj grad den tibetinske buddhisme, der bringes hjem til Danmark.
- 1990’erne: “alm. Mennesker” begynder at rejse til østen – generel interesse (også kendt som Orientalisme).
- 2000: behov for antistress, en meditation der kaldes mindfullness. I Danmark tager vi imod den orientalisk-præget version af buddhismen og ikke den “ægte, rene buddhisme”.
Til emnet om buddhismens ankomst til Danmark er to hovedpunkter særligt vigtige at fremhæve:
- Der findes mange forskellige måder at være buddhist (der findes mange buddhistiske religioner).
- Der er blevet ændret meget på buddhistiske religioner, efter buddhismens møde med Vesten i 1990’erne: kun de spirituelle og filosofiske aspekter overlever i religionen. Ved at følge værdier kan man stadig forblive en buddhist, tingene ses blot fra et andet buddhistisk perspektiv.
Herefter gennemgik vi essentialistiske og socialkonstruktivistisk udsagn om buddhismen, med udgangspunkt i artiklen om den “kontroversielle” buddhist, Christian Madsen.
– Vi stillede nogle spørgsmål “til” Christian Madsens buddhistiske liv. Vi var også kritisk stillet overfor journalisten, da det lod til at journalisten ikke vidste særlig meget om buddhismen, og derfor ikke kunne stille nogle dybdegående spørgsmål.
– Et eksempel på et af de spørgsmål vi stillede til Christian Madsen:
Hvordan praktiserer du din religion? Hvilke ritualer udfører du?
Mvh. BH, d. 30/03-14
Lektier: Tekst om ritualer(Om ritualer.docx)
Film i timen: “Hajj – pilgrimsfærden”
Tre faser i overgangsritualer: Separation -> Liminalfasen -> Inkorporation
Et eksempel på dette kunne være et bryllup. I separationsfasen er bruden ude med veninderne. Har stadig gammel status.
I liminalfasen er bruden hverken gift eller ugift. I inkorporationsfasen har hun nu fået en ny status.
Filmen:
– Handler om britiske muslimer der tager på pilgrimsrejse.
-Skal ske mindst én gang for alle muslimer, hvis man økonomisk og fysisk har mulighed.
– 2 millioner bor der i en uge.
-Man gjorde det også for lang tid siden. Tog lang tid og var farligt.
-Når pilgrimmen er 10km fra mekka skal man klæde sig i ihram tøj,
-Vigtige ritualer er at gå 7 gange rundt om Kabaen og forsøge at røre den sorte sten, rejse syv gange mellem bjergene Al-Safa og Al-Marwah og symbolsk stene djævelen i Mina.
-Til sidst slagter man et dyr som gives til de fattige. Efter dette har man udført sin eid. – Har man været på denne rejse, kan man kalde sig selv for en Hajj/hajja
Separation: Tager de hvide klæder på i flyet, vasker sig inden bøn.
Liminalsfasen: klimax – gud kommer ved Arfat-bjerget.
Inkorporationsfasen: Når offerdyret slagtes.
Dagens program:
Gennemgang af Sura 96 – Levret blod
Hadith analyse og sammenhæng med sura 96
Formålet med dagens undervisning:
Viden om teksttyper i Islam, samt brug af faglige analysemodeller og metoder
Sura 96:
Taler til profeten om at prædike Guds ord, ifølge suraen er mennesket syndigt og arrogant, og mennesket burde frygte og ære Gud den almægtige. Der kan drages visse paralleller til den kristne trosbekendelse fadervor.
Hadith – Profetens levned:
Omhandler baggrundsviden omkring den sura som blev arbejdet med. Vi får at vide at profeten opvejer hele befolkningen efter at få renset hjertet af to mænd i hvide klæder (Engle?). Ingen er større end Muhammed, og englen (Gabriel) lærte profeten at læse.
I Muhammeds ungdom bliver han væk i Mekka, men fundet igen. Denne Hadith legitimerer islam som arabisk samt Muhammeds ord. Desuden nævnes der også en forudsigelse om uddrivelse fra Mekka.
Lasse, Mads, Aksel og Marcelo
1.
krarups hovedargument i teksten er at, det er sikkert for asylansøgerne at tage hjem til Irak. Han udtaler at de misbruger Danmark på det groveste ved at nægte at rette sig efter loven. Han nævner ligeså at de voksne asylansøgere lider af fysiske og psykiske sygdomme, som får konsekvenser for deres børn. Han understøtter altså sin argumentation ved at lade børnene komme i klemme.
Han kritiserer Ramsdal for at blande politik med næstekærlighed da Ramsdal tager Asylansøgerne ind.
2.
Søren Krarup mener, at det at elske sig selv som sin næste, er et ekstremt krav. Han mener nærmere, at man skal elske sin næste i stedet for sig selv. Det siger ikke noget om, hvordan eller hvad der skal gøres.
Han mener, at man altid skal forholde sig til næstekærlighed. Det er en slags personlig udfordring. Han ser næsten som en person: den nærmeste. Man står til ansvar for den nærmeste, og dette er et ekstremt krav.
Han mener, at humanismen har forfalsket næstekærlighedsbuddet. Man skal ikke fokusere på hvordan man skal elske næsten, men på d et, at man skal gøre det.
Nødhjælp ser han ikke som næstekærlighed, da næsten kun er den nærmeste. Dog mener han, at hjælpsomhed er en slags naturlov.
Søren Krarup mener, at næstekærlighed er uforeneligt med politik, da politik er et spørgsmål om magt. Han synes, at dem der føler sig gode, selvretfærdige og prædiker næstekærlighed, de er ondskabsfulde. De sviner deres modstandere til, men de skal huske, at de blot er syndere og ikke vorherre.
Krarup:
Det er vilkårene for en asylansøger, at muligheden for at blive sendt hjem er der. Det er lovstridigt at beskytte dem fra at blive sendt hjem, selvom samvittigheden siger noget andet. Børnene kommer i klemme, fordi de bruges som en grund til, at de alle skal blive i Danmark.
Dertil kommer, at du slet ikke har nogen ret til at bruge næstekærlighed som argument i politik. At gøre det alligevel er at stille dig højere end du er, dvs. sætte moral over lov. Ansvaret er vigtigere end godheden selv, så når du efter egen mening gør noget godt, kan det stride mod noget givent, der ligeledes er blevet taget ud fra ”næstekærlighed”, idet der er taget ansvar over for de asylansøgende.
Modulets Fokus: Etik og soteriologi
Definition på etik: Normer for opførsel overfor andre mennesker. Et eksempel på etik er næstekærlighed. Uskrevne regler for hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Læreren om godt og ondt. Læreren for hvad der er rigtigt og forkert.
Soteriologi: logi betyder læreren om. Soterio betyder frelse. Så det er læreren om hvordan man bliver frelst.
Gruppearbejde med Mattæus bjergprædiken hvor vi besvarede følgende spørgsmål:
Mattæus bjergprædiken:
Kanonisk tekst. Den har for de kristne en særlig betydning. Når noget er kanoniseret så har den en særlig status for de kristne.
Hvorfor holder han den på et bjerg?
Tættere på gud. Folk kan bedre høre Jesus. Moseloven blev givet af gud på et bjerg.
Hvordan siger Jesus at han forholder sig til loven?
Loven er moseloven, og han forholder sig på den måde, at han siger, at han ikke vil nedbryde den, men i stedet fuldføre den.
Hvad siger Jesus om vrede, om ægteskabsbrud og om gengældelse?
Hvis man bliver vred på en broder er man skyldig for domstolen. Hor og begær overfor andre end ens kone er forkert. Man skal rive sit øje ud, hvis man kaster et lysten blik på en anden hustru. Om gengældelse sig han, at man skal gengælde for dem man hader. Han siger, at man skal elske sine fjender.
Hvad er næstekærlighed ifølge Jesus?
Man skal behandle andre, som man gerne selv vil blive behandlet. Derudover siger Jesus også: Elsk jeres fjender(velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, der hader jer) og bed for dem, som forfølger jer, så I må vorde jeres himmelske faders børn. Man skal have næstekærlighed overfor alle man møder, som har brug for ens hjælp. På den måde bliver man en persons næste.
Hvad er fællestrækket ved Jesu formaninger angående gode gerninger, bøn og faste?
Man bliver belønnet i himlen og ikke på jorden.
Tror du, at nogle mennesker formår at overholde de etiske bud, som Jesus opstiller?
Mennesket står overfor 613 bud, og det er meget svært at overholde dem. Jesus opstiller nogle bud i bjergprædiken som umuliggør det at overholde alle de mange bud. Den eneste måde at komme op i himlen er troen på Jesus Kristus. Fordi Jesus har sonet arvesynden.
Hey guys! 🙂
I religions modulet torsdag d.19/09 2013 berørte vi emner som; Fra jesusbevægelse – til verdensreligion, 50’erne, 300-tallet, spørgsmål til Adam og Jesus (Romerbrevet kap.5 vers 12-19 i NT s.330) og spørgsmålet til Det gode som jeg vil, gør jeg ikke (Romerbrevet kap.7 vers 14-25 i NT s.334).
Fra jesusbevægelse – til verdensreligion:
50’erne:
–
Fejde mellem hedningen(vinder) og jøder.
– Kristendommen opstår, som selvstændig religion/sekt.
– Paulus skriver breve, de er dateret til ca. år 42.
300-tallet:
– Kristendommen bliver statsreligion i romerriget.
Spørgsmål til Adam og Jesus (Romerbrevet kap.5 vers 12-19 i NT s.330):
1. Hvilket et menneskesyn kommer til udtryk hos Paulus:
Mennesket er et syndigt væsen. Det gode kommer ind med troen på Jesus.
2. Hvad er ifølge Paulus lovens formål:
Den definere hvad en synd er –> retningslinjer.
3. Hvilken frelseropfattelse kommer til udtryk i teksten?
– Disse tre spørgsmål kan illustreres med følgende billede:
Det gode som jeg vil, gør jeg ikke (Romerbrevet kap.7 vers 14-25 i NT s.334):
1. Prøv at give et eksempel på et menneske (gerne dig selv) står i den situation, som Paulus her beskriver:
Gør noget du ikke må: Utroskab, spiser “den” kage, fortæller noget videre osv. Alt det vi ikke må, gør vi!
2. Denne tilstand af “ikke at gøre det gode, som jeg gerne vil” bliver senere i kirkehistorien defineret som Arvesynden. Prøv at finde et mere nutidigt eller lettere tilgængeligt begreb, som kan erstatte begrebet Arvesynd:
– “Det ukendte”
– Drift
– Ligegyldighed
– Moralsk dovenskab
– Begær
– Nysgerrighed
– Frygt for at sætte sig selv på spil
– Egoisme
– Materialisme
egedalreligion 